Udtalelser

KIRSTEN HENNIKE
Tak er kun et fattigt ord! Det var en forunderlig eftermiddag med dejlige jazztoner. Det var sådan en eftermiddag, hvor Helligånden daler ned, og magi opstår.
JØRGEN H
Med stor fryd og glæde overværede jeg den fortræffelige jazzkoncert a rainy day in Kolding Town. Det var en fornøjelse at lytte til halvtredsernes tonesprog og jeg følte mig hensat til datidens herlige jazzunivers.
SOLVEIG
Tusind tak for sidst og en kanon koncert. Jeg glæder mig til at vi skal mødes igen til februar.
BENTE PEDERSEN
I er da bare så hamrende musikalske så det gør helt ondt. Det var alt for kort, selv med de mange ekstranumre I så venligt gav. Vil I love at smide mig en sms når jeg kan høre jer igen?? Jeg er helt oppe ”å” ringe!!
TOVE SØRENSEN
Jeg har altid været glad for jazz, men det her var godt nok en oplevelse. Mange af numrene kendte jeg slet ikke, men hold da op hvor var det vidunderlig musik. Og hvor var I dejligt engagerede at se på, man kunne se det kom fra hjertet. Og der var rigtig godt at I fortalte lidt om musikken også, det var morsomt at få det at vide.
ANNE-GRETHE
Tak for en dejlig aften I Lunderskov. Det var mit første møde med Blacklabels og hold nu helt op hvor var i dejlige. Jeg nød til fulde, den Jazz rejse i bragte mig på. Fantastisk koncentration , en fantastisk sangstemme/ Guitarist
BIRGIT
Jeg vil også gerne sige tak for sidst - det var en rigtig dejlig aften. En meget flot koncert, hvor vi blev underholdt hvert minut - flot sammensat og Black Labels kom ud over kanten og havde tilhørerene i deres hule hånd - meget stemningsfuldt, og stor tak til dig Inge og til Jens og til lydmanden 😉 I er bare GODE !!! Ser frem til næste koncert 😉
AG
Jeg vil bare sige tusind tak for en vidunderlig aften. En rigtig dejlig aften på alle måder og en fantastisk rejse i Jazzens verden. Jeg nød hvert et minut og glædede mig ligeledes over den udstråling og energi i satte i et arrangement til godtgørende formål. Tak for en vidunderlig aften
CARSTEN
Jo jeg vil gerne lige sige mange, mange tak for den dejlige musik. At en duo kan frembringe musik, der er skrevet for orkestre !! – det er sublimt ! I har virkelig fundet ind til selve musikkens sjæl, og skåret alt det overflødige væk. Godt brølt løve! Der mangler ikke noget og man er virkelig godt underholdt. Det må have krævet både hårdt arbejde og stor musikalitet. Og - det holder hele vejen! Nu vil jeg ikke bruge flere udråbstegn – bare lige et sidste: Det var kanon! Mange hilsner og forhåbentlig på gensyn
LISELOTTE
Hold da op for en god koncert. Det var virkelig en god ide, at I fortalte om de sange, som vi ikke kendte. Det gav mening, og hvor var det noget dejlig musik. Der var ikke meget af det jeg havde hørt før – men jeg vil rigtig gerne høre det igen. Så send endelig sms/mail når I er på banen igen. Jeg vil også gerne vide dem, man skal betale for at høre.